Følg de kommunale sager
En af de vigtigste opgaver, vi har i DN, er at følge op på de lokale sager inden for f.eks. planlovgivning og natur- og miljøbeskyttelse.Via vores arbejde med lokale kommunale sager, følger vi op på om naturen bliver forringet gennem byggerier, manglende pleje eller måske direkte ulovligheder.
Meget af arbejdet for natur og miljø foregår bag skrivebordet og pc’en. Her gennemgår I sagspapirer og bruger måske kort og de offentlige miljødatabaser for at vurdere, om DN skal klage over en afgørelse, der f.eks. forringer naturen.
Ofte skal man ud og kigge på området i virkeligheden for at vurdere sagen, så I kommer til at kende jeres kommune godt.
Til gengæld er det også det arbejde, der i det lange løb har stor betydning for vores landskab og dermed vores naturoplevelser. Både gennem den konkrete sag og fordi, sagsarbejdet er fundamentet i DN’s lobbyarbejde.