MARS på Frederikshavn Havn
MARS står for ”Modern American Recycling Services”, den virksomhed, som er i fuld gang med at slå sig ned på Frederikshavn Havn for at ophugge udtjente skibe og boreplatforme.DN har anket kommunens miljøgodkendelse for MARS til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Hovedankepunktet er usikkerheden om, hvad man skal stille op med en del af det lavradioaktive affald fra boreriggene.
Meninger om Mars
MARS står her for ”Modern American Recycling Services”, den virksomhed, som er i fuld gang med at slå sig ned på Frederikshavn Havn for at ophugge udtjente skibe og boreplatforme. Det er der mange holdninger til, og Danmarks Naturfredningsforening beskyldes skiftevis for at være for meget slapper og for meget strammer i denne forbindelse. Det er helt fint, for vi har selv ønsket at starte en debat om virksomhedens indtog i Frederikshavn, som bestemt ikke er uproblematisk.
DN har anket kommunens miljøgodkendelse for MARS til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Hovedankepunktet er usikkerheden om, hvad man skal stille op med en del af det lavradioaktive affald fra boreriggene. Situationen er i dag sådan, at vi risikerer et mangeårigt oplag af dette på Frederikshavn Havn, selv om miljøgodkendelsen egentligt skulle forhindre det.
DN har intet ønske om at forhindre, at en ophugningsvirksomhed som MARS etablerer sig i Frederikshavn. Vi kan absolut ikke gå ind for den tidligere praksis med at sende udtjente fartøjer til en miljømæssig tvivlsom behandling på fjerne strande i Indien eller lignende. Men netop derfor vil vi gerne være med til at sikre, at det kommer til at ske på en helt igennem forsvarlig måde her i landet.
Hvad er op og ned på Mars?
Hvad der er op og ned på Mars, har vi trods alt ingen erfaringer med i DN. Til gengæld ved vi en del om, hvad der er op og ned, fup eller fakta, i spørgsmålet om MARS på Frederikshavn Havn. Her oplistes nogle vigtige fakta:
- MARS står for ”Modern American Recycling Services” og er en stor virksomhed, der ønsker at slå sig ned på Frederikshavn Havn for at ophugge udtjente skibe og boreplatforme. Havnen har tildelt dem plads på hovedparten af den store nye havneudvidelse.
- Frederikshavn Kommune foretog ikke nogen dybtgående VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) før tilladelsen til etablering, men derimod en mere overfladisk miljø-screening. Begrundelsen var, at en egentlig VVM blev lavet i f.m. havneudvidelsen, og at de problemstillinger, som man ikke havde kendskab til på dette tidspunkt, ville blive håndteret i miljøgodkendelserne for de fremtidige virksomheder.
- DN overvejede at klage over afgørelsen om ikke-VVM, men valgte i sidste øjeblik i stedet at indgå i en dialog med kommunen mht. udarbejdelse af en grundig miljøgodkendelse.
- MARS regner med at ophugge ca 15 skibe samt 4-5 borerigge hvert år.
- Frederikshavn Kommune meddelte miljøgodkendelse til MARS 9/3 2018.
- Under ophugning af boreriggene skabes der lavradioaktivt affald. Det er det boremudder, der sidder på indersiden af borerørene og som eksponeres, når rørene klippes eller skærebrændes i mindre stykker.
- Den del af det radioaktive affald, der ligger under en nærmere fastsat grænseværdi, vil blive håndteret af FORTUM (et privat firma, som afløser det tidligere Kommunekemi i Nyborg). Det må højst oplagres på Frederikshavn Havn i et år, jf. miljøgodkendelsen.
- Den del af det radioaktive affald, som ligger over denne grænseværdi, må ikke håndteres af FORTUM. Det skal i stedet i princippet tilbage til det land, som olieplatformen stammer fra, men der eksisterer p.t. ikke klare internationale regler på dette område, som sikrer, at det sker. Dette affald må også højst oplagres på Frederikshavn Havn i et år.
- DN har anket miljøgodkendelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet 4/4 2018. Efterfølgende har vi sendt uddybende bemærkninger til klagenævnet.
- Hovedankepunktet i DN’s klage handler om opbevaring af det lavradioaktive affald, som ligger over grænseværdien.
- Foruden DN har Alternativet og Enhedslisten klaget, men det er uvist, om de accepteres som klageberettigede af klagenævnet.
- DN har bedt om, at vores klage får opsættende virkning hvad angår boreriggene, men ikke ift. ophugningen af skibe, hvor der ikke skønnes at være problemer med radioaktivt affald.
På baggrund af det ovenstående vurderer DN, at der er meget sandsynligt, at det radioaktive boremudder over grænseværdien risikerer at ”strande” i Frederikshavn i en uoverskuelig fremtid, fordi ingen vil modtage det. Og vel at mærke i stadig stigende mængder, hvis ophugningen af boreriggene kan gå i gang med det samme. Havde vi haft den viden fra starten, som vi har i dag, havde vi formodentligt valgt at klage over over den manglende VVM for virksomhedens etablering. Nu klager vi i stedet over miljøgodkendelsen, som vi vurderer ikke er tilstrækkelig til at forhindre et permanent lager af radioaktivt affald på Frederikshavn Havn.
---------------------------------------------------------------------------------------------------
Klage over Frederikshavns Kommunes udkast til godkendelse af ophugning af skibe, platforme og olierigge
Dato: 4. april 2018
Til: Miljø og Fødevareklagenævnet
Skrevet af:
Sekretariat: Ph.d. Jens Peter Mortensen, 3119 3210, jpm@dn.dk">jpm@dn.dk
Formand DN Frederikshavn: Eigil Torp Olesen, 98444124, torpolesen@gmail.com">torpolesen@gmail.com
Danmarks Naturfredningsforening klager over miljøgodkendelse til MARS til ophugning af skibe, platforme og olierigge med fokus på uklarheder for håndtering af det radioaktive affald, der kommer ind med platforme og olierigge.
Det radioaktive materiale, som skal behandles og deponeres, stammer fra udfældninger på indersiden af rørsystemer fra platformene.
Ved skrotning af platformene fjernes det udfældede materiale fra indersiden af rørene ved højtryksspuling og der dannes et restprodukt – såkaldte ”skaller”. Dette kan ikke foretages ude på platformene, men skal ske på kajen i Frederikshavn. Skallerne er det radioaktive affald.
Uafklarede forhold
I forbindelse med behandlingen af disse skaller er der en række uafklarede forhold som ønskes belyst:
- Fra hvilke oliefelter kommer platformene fra?
- Hvor stor en andel af skallerne består af organiske forbindelser
- Hvilke processer styrer udfældningen af materiale på indersiden af rørsystemerne?
- Udfældes der skaller i både gas og olieledningerne?
- Hvilke radioaktive stoffer indeholder skallerne fra rørsystemerne?
- Er der forskel på udfældninger fra gas og olieledninger, og i så fald hvilken?
Før højtryksspuling af rørenes indersider i et lukket system skal rørene neddeles til en størrelse, der kan indgå i det lukkede system. Det er uvist om denne neddeling sker med saks eller med skærebrænder. Hvis neddeling sker med skærebrænder, er der en risiko for spredning af røggasser med et radioaktivt indhold.
Danmarks Naturfredningsforening vil gerne være sikker på, at neddeling af rør med muligt indhold af radioaktivt affald sker med saks og ikke med skærebrænder. Kan vi være det?
Sikring mod opbevaring af NORM affald udenfor undtagelseskriterier
Fortum har siden 2012 tilladelse til behandling (forbrænding) af NORM affald indenfor undtagelseskriterierne på deres anlæg i Nyborg, men ingen tilladelse til behandling af NORM affald udenfor undtagelseskriterierne. Fortum skal derfor levere NORM affald udenfor undtagelseskriterier tilbage til leverandøren af platformene.
Det er ikke umiddelbart indlysende for Danmarks Naturfredningsforening, hvor dette affald efterfølgende havner. Er det en leverandør fra de norske olie og gasfelter, så skal affaldet sendes tilbage til Norge. Er det fra de danske felter, skal det lagres eller behandles i Danmark. Der er derfor en risiko for, at NORM affald udenfor undtagelseskriterier kan blive ”lagret” på ubestemt tid på havnearealet i Frederikshavn.
Aftager af NORM affald udenfor undtagelseskriterier
Det er SIS, der er myndighed for, hvor NORM affald udenfor undtagelseskriterier kan behandles eller lagres. Danmarks Naturfredningsforening forventer derfor, at SIS melder ud med, hvad der skal ske med NORM affald udenfor undtagelseskriterier ikke kun for anlægget i Frederikshavn, men også fra andre tilsvarende anlæg i Danmark.
Danmarks Naturfredningsforening deltager gerne i arbejdet med afklaringen i en eventuel periode inden miljømyndigheden (Frederikshavns Kommune) sender kommentarer ind til klagen og sagsbehandlingen i klagenævnet går i gang.
-------------------------------------------------------------------------------------------
Kommentar til Frederikshavns Kommunes kommentar til DN klage af 4/4 2018 over ophugning af boreplatforme, borerigge og skibe.
Dato: 08.05.2018
Til: Miljø- og Fødevareklagenævnet
Fra: DN Frederikshavn og Læsø
Jens Peter Mortensen, DN Sekretariat
Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsender hermed foreningens kommentar til Frederikshavns Kommunes kommentarer til foreningens klage over miljøgodkendelse.
Det fremgår af kommentarerne fra Frederikshavn Kommune, at der er fremkommet flere klager henholdsvis fra Enhedslisten og Alternativet i Frederikshavn. Frederikshavn Kommune meddeler klagenævnet, at kommunen ikke anser de to foreninger som klageberettiget.
En del af klagepunkterne går på mangler i VVM screeningen:
13/9 2017
Screeningsafgørelse efter reglerne om miljøvurdering af ophugningsanlæg til skibe og platforme på Sandholm 60, 9900 Frederikshavn: Projektet er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) – nærmere bestemt bilag 2, punkt 11b ”Anlæg til bortskaffelse af affald” og punkt 11e ”Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning”.
De 2 partier vurderer, at der skulle have været udført en miljøredegørelse. De er således uenige i afgørelsen på VVM screeningen, hvor Frederikshavn Kommune afgør, at der ikke skal udarbejdes en miljøredegørelse. De 2 partier indsendte dog ikke en klage over VVM screeningsafgørelsen.
DN fandt lige som partierne, at konklusionen på VVM screeningen var forkert, men ud fra et andet synspunkt end de to partier. Frederikshavn Kommune vælger to punkter på Bilag 2 som begrundelse for VVM screeningen:
Anlægget er opført på bilag 2, punkt 11b ”Anlæg til bortskaffelse af affald” og 11e ”Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning”.
DN finder ikke, at en VVM screening efter Projektet, der er omfattet af bilag 2 pkt. 11b: ”Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1)” samt pkt. 11e: ”Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning”, giver ikke et rettelig billede af en miljøvurdering af ophugningsanlæg til platforme, olieborerigge og skibe i Frederikshavn Havn.
Samtidigt foreligger der en eksisterende VVM redegørelse for havnearealet og dets anvendelse;
MAJ 2014
FREDERIKSHAVN HAVN A/S, UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN, VVM REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT BIND 1. HOVEDRAPPORT, ENDELIG UDGAVE
DN mener derfor, at det er en fejl af Frederikshavn Kommune, at kommunen bruger de punkter som projektet ville have været knyttet til, hvis der ikke havde været udarbejdet en VVM redegørelse for arealet.
DN mener, at der skulle have været udarbejdet et tillæg til VVM redegørelsen fra 2014 i henhold til ”Bilag 2, 13a Ændringer eller udvidelser af projekter”, der passer til den pågældende situation, hvor der allerede har været udført en VVM redegørelse.
Ved at benytte Bilag 2, 13a vil det være muligt at gå i dybden med de punkter i miljøvurderingen, der mangler, og som vil supplerer den eksisterende VVM med de relevante nye punkter.
Fejl i VVM screening skema
DN vurderede ligeledes de to partier, at der er udført en utilstrækkelig VVM screening. DN finder, at der i henhold til ”Bilag 2, 13a Ændringer eller udvidelser af projekter” lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal udarbejdes et tillæg som supplement til den eksisterende VVM redegørelse for havnen.
Fejlen ligger imidlertid ikke alene hos Frederikshavn Kommune, men også i udformningen af VVM screeningslisten. VVM screeningslisten åbner ikke op for muligheden for udarbejdelse af et supplement til en eksisterende VVM redegørelse.
Frederikshavn Kommune benytter et screeningsskema, der indgår som bilag i lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). I VVM screeningsskema er der i anden rubrik et spørgsmål om forholdet til VVM reglerne. Der er 2 spørgsmål gående på om anlægget er omfattet af bilag 1 eller 2, der er lister over henholdsvis projekter, der skal VVM vurderes, og projekter, der skal VVM screenes.
Forholdet til VVM reglerne |
Ja |
Nej |
|
|
Er anlægget opført på bilag 1 til lovbekendtgørelse nr 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) |
|
X |
Hvis ja, skal bygherre fremlægge en miljøkonsekvensrapport. |
|
Er anlægget opført på bilag 2 1 til lovbekendtgørelse nr 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) |
X |
|
Hvis ja, skal der gennemføres en screening af, hvorvidt projektet er omfattet af krav om miljøvurdering. Hvis nej, så er anlægget ikke omfattet af regler om miljøvurdering og skal derfor ikke screenes.
Anlægget er opført på bilag 2, punkt 11b ”Anlæg til bortskaffelse af affald” og 11e ”Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning”. |
|
Når der med reference til VVM redegørelse fra 2014 ønskes etableret ikke beskrevne aktiviteter, så skal der udarbejdes en supplerende VVM redegørelse, hvor de forhold der ikke var beskrevet og vurderet i VVM redegørelsen fra 2014 bliver beskrevet og vurderet. Det fremgår ikke som mulighed i VVM screeningskemaet.
DN klagede ikke over VVM screening
På trods af at DN mener, at Frederikshavn Kommune fejlagtigt ikke gennemførte et tillæg til eksisterende VVM redegørelse, men udarbejdede en VVM screening løsrevet fra den eksisterende VVM redegørelse, så valgte DN ikke at klage over VVM screenings afgørelsen om, at der ikke skulle gennemføres en VVM redegørelse ud fra tre betragtninger:
- DN er af den opfattelse, at Danmark er forpligtiget til, at boreplatforme fra den danske del af Nordsøen skal ophugges i Danmark. I denne sammenhænge har DN klaget over lokalisering af ophug af boreplatforme i Esbjerg Havn. Det sker med begrundelse dels af Esbjerg Havns lokalisering i Vadehavet (UNESCO verdens arv), dels i de voldsomme stormfloder, der præger Esbjerg Havn. Frederikshavn har ikke den samme enestående naturkvalitet som Vadehavet og heller ikke de voldsomme stormfloder.
- DN screenede vandmiljø, bund, biologi og vandkvaliteter samt nærliggende habitatområder kumulative bidrag, tilstand og sårbarhed. På den baggrund vurderede DN, at Frederikshavn Havn er et egnet valg af lokalitet af et anlæg til ophugning af boreplatforme.
- Et tillæg til en VVM redegørelse baseret på samme vurderinger som screenet af DN ville højst sandsynligt komme frem til samme resultat som Frederikshavn Kommunes VVM screening.
For at undgå trakasserier forårsaget af klager, hvor udfaldet sandsynligvis ville blive det samme, undlod DN at klage over VVM screeningen selvom foreningen er af den opfattelse, at den dels ikke er fyldestgørende dels tager et forkert administrativt udgangspunkt.
DN klager over miljøgodkendelse
En dag i forløbet kommer det frem i nyhederne i fjernsynet, at et lager for NORM (lavradioaktivt) affald i Esbjerg opbevares uaflåst i rustne tønder med mangelfuld eller forkert mærkning. Lagret har fået mange påbud fra sundhedsmyndighederne. Det lavradioaktive affald stammer fra olieproduktionen i Nordsøen og vil også forefindes ved ophugning af boreplatforme.
DN finder, at sagen er relevant for ophugning af boreplatforme i Frederikshavn og beslutter derfor at undersøge sagen grundigere. Der skal jo nødig opstå et tilsvarende lager på havnen i Frederikshavn. Det fremgår ikke af sagen i Frederikshavn hvor NORM affaldet skal sendes hen. NORM affaldet kan derfor risikere at havne i Esbjerg.
Det er Fortum(det gamle Kommune Kemi), der skal håndtere NORM affald i Frederikshavn. DN modtager alle miljøgodkendelser udarbejdet i Danmark. DN beslutter derfor at gennemgå miljøgodkendelser til Fortum for at finde ud af, hvad Fortum har tilladelse til at behandle.
DN fandt frem til, at Fortum siden 2012 har haft miljøgodkendelse til at behandle lavradioaktivt affald. Behandlingen består af en forbrænding af affaldet sammen med andet affald. NORM affald bliver gennemforbrændingen med andet affald blandet op med ikke radioaktivt affald i slaggen og røggasrenseproduktet til et niveau, der ligger under grænseværdierne for radioaktivt affald og betragtes derfor ikke længere som NORM affald. Slagge og røggasrenseprodukt kan derfor eksporteres til og deponeres på Noahs anlæg i Oslofjorden.
Det undrede DN, hvorfor Maersk og nu Total ikke for længe siden har benyttet sig af at aflevere NORM affald til Fortum. Efter flere forespørgsler svarer Total, at de ikke har afleveret det NORM affald til Fortum fordi, at der eksisterer to former for NORM affald, hvoraf kun den ene form må afleveres til behandling på Fortum.
Der er udarbejdet nogle acceptkriterier for NORM affald, der må behandles som den behandling, der foregår på Fortum. Er det NORM affald over kriterierne, så må affaldet ikke behandles på Fortum, og så er der ikke noget sted at gøre af det. Derfor står NORM affaldet i Esbjerg på ubestemt tid.
I 2018 har EU revideret acceptkriterierne med mindre lempelser. Hvorvidt disse lempelser får konsekvens for mulighederne for behandling af affaldet på Fortum, overvejer Sundhedsstyrelsen for nærværende.
Det er den enkelte stats forpligtigelse, at der er håndteringsmulighed for NORM affald, der stammer fra eget areal. Det betyder, at NORM affald fra den norske del af Nordsøen, der ikke kan behandles af Fortum, skal sendes til Norge. Det kræver en notifikation; eksporttilladelse fra Miljøstyrelsen og en importtilladelse fra den tilsvarende norske myndighed.
Det betyder også, at NORM affald fra den danske del af Nordsøen skal behandles i Danmark uanset om boreplatformen ophugges i fx Norge. Danmark slipper således ikke for at tage stilling til, hvad der skal ske med NORM affald.
Der er i miljøgodkendelserne ikke stillet krav til, at NORM affald skal afleveres til godkendt modtager. Der er stillet krav til, hvor lang tid affaldet maksimalt må lagres på havnen, men hvis der ikke er en godkendt modtager, så risikerer vi, at affaldet på trods af vilkår bliver stående på havnen. Derfor har DN klaget over miljøgodkendelsen.
Opsættende virkning
DN’s klage af 4/4 2018 over risiko for oplag af radioaktivt affald udenfor acceptkriterierne pga. manglende mulighed for behandling eller anden oplagring, er rettet mod håndteringen af boreplatforme, da der normalt ikke forefindes radioaktivt affald på skibe.
Det er afgørende betydning for risikoen for tidsubegrænset oplag af lavradioaktivt affald, at anlægget til behandling af boreplatforme ikke startes op før klagen er behandlet. DN vil derfor under henvisning til § 53 i Miljøbeskyttelsesloven anmode Miljø- og fødevareklagenævnet om, at klagen har opsættende virkning for etablering af ophugning af boreplatforme og borerigge, men ikke for ophugning af skibe.
VVM behandling af lagre af NORM affald
I en artikel Ingeniøren oplyser Sundhedsstyrelsen til Ingeniøren, at der er andre lagre af NORM affald i Danmark. Der er i alt 8 virksomheder i 6 kommuner, der oplagrer NORM affald. Ingeniøren har forespurgt Miljøstyrelsen og de relevante 6 kommuner om, der har været gennemført VVM på lagrene; https://ing.dk/artikel/efter-maersk-skandalen-virksomheders-lavradioaktive-affald-opbevares-strid-med-miljoeregler?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=ing_daglig. Kommunerne oplyser til Ingeniøren, at der ikke er gennemført miljøvurdering af lagrene af NORM affald. Lagrene er derfor etableret ulovligt.
Ingeniøren viser et kort over placeringen af de kendte ulovlige lagre af NORM affald. I Frederikshavn var der for nogle år siden en sag om boring efter skifergas. Boringen medførte også NORM affald. Dette skulle være placeret på et lager på den kommunale losseplads. Dette lager fremgår ikke af kortet i Ingeniøren.
Derudover skriver Ingeniøren i en opfølgende artikel, at udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen er, at NORM affald skal blive liggende i de respektive kommuner indtil 2073 – altså 55 år; https://ing.dk/artikel/kommuner-haenger-paa-lavradioaktivt-affald-55-aar-ikke-gangbart-212031. Det svarer til en overskridelse af grænseværdien i miljøgodkendelsen på en faktor 55. Sandsynligheden for, at MARS og Fortum kan overholde, at NORM affald allerhøjst må ligge på havnen i 1 år er derfor ikke sandsynlig på nuværende grundlag.
Belægning
Da klagerne fra Enhedslisten og Alternativet er blevet underkendt af Frederikshavn Kommune vælger DN, at kommentere et par af punkterne i deres klager.
DN har ved flere lejligheder deltaget i informationsmøder om projektet; d. 30/10 2017 med kommunens teknikere og senest d. 18/4 2018 med havnen, Mars og deres rådgivere, hvor repræsentanter fra de to partier også deltog.
Mødet med kommunen var af informativ karakter vedr. processen med udarbejdelse af Miljøgodkendelse, og mødet med Havn og Mars gik på teknisk information om ophugningsprocesser og miljøbeskyttelse. Den tekniske information kastede lys over forskellige punkter, som de to partier klagede over:
Ved mødet blev det fremlagt, hvordan platformene trækkes op på land med et spil på en betonplade med en rist til opsamling af spild i modsætning til i Esbjerg, hvor platformene hejses på land med store kraner. Det er ikke til at afgøre om den ene eller anden metode til at få boreplatformene på land er den mest sikre. Det må afhænge af den praktiske udførelse.
Den første del af arealerne bliver anvendt til oplagring inden platformene ophugges samt til ophugningen. Dette areal består af skærver, hvor der under skærverne er lagt en dug til opsamling af spild. Spildet ledes til spildevandsrensning. Det finder DN som en acceptabel metode.
Den anden del af arealerne, der vender ud mod havet, skal anvendes til oplag af færdigbehandlet skrot til videre forsendelse. Der vil ikke foregå neddeling eller anden behandling på dette stykke. Der vil på dette areal ikke være nedsivning af andet end regnvand. Der er derfor ikke lagt membran dug ud under skærverne på dette areal. Det finder DN også OK.
Luftemissioner
Arealet til lagring af færdigbehandlet skrot fungerer som et slags bufferareal for spredning af skærebrænderemissioner til belastning af havet.
Emissionerne fra skærebrænding er ikke beregnet i Esbjerg, men er vurderet i Frederikshavn. I miljøgodkendelsen til anlægget i Frederikshavn fremgår det, at der er et bidrag til nabovirksomheder, der overtræder grænseværdierne (b-værdierne).
Der er kutyme for, at støj ikke reguleres, når der på begge sider af hegnet er tale om virksomheder, der begge støjer op til grænseværdiniveau. Det, kan lade sig gøre, fordi det i støjvejledningerne er lagt fast, at der ikke arbejdes med kumulative effekter, men det samme er ikke tilfældet for luftforurening. Ved luftforurening skal emissionerne ses som kumulative bidrag.
Er der radioaktive luftemissioner?
Inde i de rør, der har været anvendt til boringer, er der en belægning, der skal renses af. Disse belægninger kan være af radioaktivt materiale (NORM affald). Rørene skal neddeles med saks eller ved skærebrænding i mindre dele før rensning.
DN finder det bekymrende, at der ved skærebrænding af rør med radioaktive belægninger kan opstå radioaktiv røg fra skærebrænderen, der spredes i luften. Hvordan sikres det, at dette ikke sker?