Gårdbo Gård Sø: Orientering fra DN Frederikshavn

Notat. Feb. 2024
Rev. nr. 8

Sagen har været debatteret i en del år men er aktuel nu idet Hjørring og Frederikshavn kommune har igangsat for en for offentlighedsfase med henblik på at udlægge søbunden til vedvarende energi, Vindmøller og solceller. Begge kommuner er involveret i sagen idet kommune-grænsen deler søen i to ca. lige store arealer. Se Facebook opslag ”NEJ tak til kæmpemøller på Gårdbo sø” og denne dronevideo:

Historisk
Gårdbogård sø under Gårdbogård Hovedgård ligger vest for hovedbygningen. Den oprindelige sø var midt i 1800 hundrede tallet på ca. 775 hektar og med en omkreds på 15 km. Søen blev udtørret i 1880-1882. Se historiske fakta www.danskeherregaarde.dk

Afvandingen sker i dag gennem Knasborg å til Kattegat med udløb lige syd for Ålbæk. Arealer-ne er under almindelig om drift fordelt på én stor- og en række mindre lodsejere. Der har i mange år været overvejelser om at naturgenoprette søen eller dele heraf. Sø arealernes landbrugsmæssige værdi set i samfundsøkonomisk perspektiv svinger i takt med landbrugets konjunkturer og den landbrugsmæssige behandling af jorden. Afdræning af de organiske lag i jorden, særligt på lavbundsjorder, medfører en sætning af jorden og vanskeliggør en fortsat af- dræning. De kulturhistoriske- og naturhistoriske værdier der knytter sig til sø arealerne og dens omgivelser er omfattende, hvis en naturgenopretning realiseres.

Læs mere: Historien om Gårdbo gård sø 

 Planlægningsmæssige fakta for området
Gårdbo gård sø er som nævnt delt mellem de to kommuner idet kommunegrænsen går nord/syd midt gennem den oprindelige sø. De to kommuner er som lokal planlægningsmyndighed ikke helt enige om søens fremtid.

Hjørring kommune udpeger området til potentielt naturområde, potentiel økologisk forbindelse og lavbundsareal samt værdifuldt geologisk område. Kommuneplanen for Frederikshavn udpeger området omkring Gårdbogård inkl. Sø arealet til ”Værdifuldt kulturmiljø”. ”Søen” er udpeget til lavbundsareal, og ikke til ”Område til større vindmøller”.

Fortsat landbrugsdrift vil være i konflikt med ønsker om at konvertere lavbundsjorder til natur, af klimamæssige hensyn og etablering af VE- anlæg vil forhindre etablering af naturgenopretning af den gamle sø, ligesom det strider mod begge kommuners gældende kommuneplan.

Hvis naturgenopretning skal realiseres, skal der skabes enighed om søens fremtid mellem de to kommuner som planlægningsmyndigheder. Der skal foretages div. miljøundersøgelser og udarbejdes lokal- og kommuneplaner med tilhørende offentlighedsfaser.

Se i øvrigt de digitale sektorplaner og kommuneplaner på kommunens hjemmeside og udvalgsreferater fra Planlægnings og miljøudvalget.

De to kommuner er begge inde i planlægningsforløb hvor indkomne forslag til anlæg af VE- energianlæg (vindmøller og solceller) på ”Sø arealet” behandles og prioriteres.

DN ‘Frederikshavn og Læsø har en klar holdning til Gårdbo søs fremtid
Søen skal naturgenoprettes og der skal ikke etableres VE- anlæg på arealer, der er nødvendige i forhold til genskabelse af Gårdbo Sø.

Visioner for ”søens” fremtid
Sammen med naboområderne Råbjerg mose, Aalbæk plantage, Åen til havet og de store sammenhængende naturområder mod nord, er en naturgenopretning af søen, af national betydning for den lokale biodiversitet og i nordisk perspektiv for fuglelivet ved forårs- og efterårstrækket. Ikke mindst fordi der i dag er et begrænset udbud af ferske vådområder i Vendsyssel.

Trækkene over Skagens Odde regnes for det betydeligste i Nordeuropa. Andre genopretnings-projekter i landet har vist, at de tidligere intensivt udnyttede jordbrugsområder meget hurtigt efter genopretningen, opnår tidligere naturhistoriske kvaliteter.
Her skal bare nævnes Filsø projektet. Filsøprojektet i Varde kommune har ud over de naturhistoriske kvaliteter, vist sig at have stor betydning for den lokale rekreation, og ikke mindst for turisterhvervet.

Et godt eksempel er også Thy Nationalpark, der på relativt kort tid er blevet godt besøgt af turister og lokale. Nationalparken er i dag genstand for omfattende naturfor-midling i både TV og presse.

Andre eksempler er Skjern å, Vejlerne, Hornborgasøen i Sverige og mange andre i Europa og Nordamerika.

Læs mere om Filsø her og her: Mere information i nedenstående links:

Høringssvar og indlæg fra DN Frederikshavn-Læsø, DN Hjørring og DOF

• DN Frederikshavns høringssvar vedr. generel placering af VE
• DN Hjørrings kommentar til fordebat om VE
• DOF Nordjyllands kommentar til VE ved Gårdbo Sø

Erhvervsmæssige betragtninger
Set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det en rigtig god diskussion om landbrug eller naturgenopretning og turistoplevelser er den bedste udnyttelse af Gårdbo gård sø. Det lokale turisterhverv har ikke til i dag været orienteret om sagen.

Det er erfaringen fra lignende projekter i Danmark og i udlandet, at attraktive og godt formidlede naturområder er af stor betydning for den lokale befolkning og for turisterhvervet.

Det er vigtigt at fokusere på oplevelsesprojekter med udgangspunkt i naturinteresser og ikke så meget nye overnatningsprojekter i et område som her i Vendsyssel, hvor overnatningskapaciteten i dag ikke er udnyttet uden for højsæsonen. Man kan af tilfredshedsundersøgelsen i Varde kommune og de seneste undersøgelser fra Visit Denmark se, at rigtig mange turister peger på Filsø og naturen i øvrigt, som en rigtig god oplevelse og at det er naturoplevelserne der gør, at turisterne vender tilbage til områderne.

Der er ingen tvivl om at turisterhvervet i Vendsyssel vil ha interesse i, at Gårdbogård sø-projektet realiseres. Projektet har i kommuneplanarbejdet ikke været særligt synligt, hvorfor det kræver en orientering og inddragelse af turist- og hotelbranchen.

Økonomi i et evt. naturgenopretningsprojekt
Erfaringer fra andre lignende projekter viser, at et så omfattende projekt kun kan realiseres ved et samarbejde mellem lodsejere, det offentlige, naturorganisationer og fonde.

Herudover er der de seneste år etableret en del tilskudsordninger foranlediget af ønskerne om braklægning i forsøgene på at løse nogle af klimaproblemerne.

Turisterhvervet skal fremover inddrages i projektudviklingen idet det nok er her det største kommercielle potentiale ligger.

Det videre projektforløb
Som tidligere nævnt kræver en realisering af projektet en rimelig enighed mellem lodsejere, planlægningsmyndigheder, naboer, interesseorganisationer og potentielle investorer.

DN som organisation, har en målsætning om en natur for alle og med en forbedret biodiversitet. Vi arbejder både for en grøn omstilling og styrkelse af den grønne energi, under forsætning af at der tages de nødvendige hensyn til naturværdierne og de rekreative interesser i landskabet.

Snævre lokale energiøkonomisske og private interesser i opstilling og arealudlejning til møller og solpaneler bør tilsidesættes i de mest værdifulde naturområder, herunder områder med særligt stort potentiale for genskabelse af tabte naturværdier.

Det er nødvendigt, at de to kommuner stiller sig i spidsen for naturgenopretningsprojektet og indledningsvis iværksætter de nødvendige offentlighedsfaser i forbindelse med kommuneplan-arbejdet.

Med  venlig hilsen

DN Frederikshavn-Læsø